Ejerforeningen Emiliehøj 16-17

Ejerforeningen Emiliehøj 16-17 blev stiftet kort tid efter bygningens opførelse i 1976. Bygningen har to opgange, begge med elevator. Hver opgang indeholder 5 stk. 4-værelses lejligheder á 106 kvm, 5 stk. 3-værelses lejligheder á 85 kvm og 5 stk. 2-værelses lejligheder á 58 kvm. Alle lejligheder har et tilhørende tremmerum i kælderen, hvor der desuden findes fælles vaskerum, tørrerum, pulterrum samt et selskabslokale til ca. 20 personer.

I kælderen under Emiliehøj 17 er der et hyggeligt og velindrettet gæsteværelse som er til rådighed for ejendommens beboere. Værelset indeholder en dobbeltseng med sengeborde og læselamper, en lænestol, et lille bord samt tv. I tilknytning til lejligheden forefindes toilet og bad.

Udenomsarealerne er i høj kurs på Emiliehøj. Langs ejendommens vestlige side er der et nyetableret haveareal med terrasser og havemøbler. Ved ejendommens sydlige gavl er der ligeledes et terrasseområde med mulighed for grill. Derudover er der på Emiliehøj et ca. 46 ha stort fællesareal som er udlagt som grønt område.

Emiliehøj 16-17 er den østligste af de tre høje bygninger på Emiliehøj. Fra bygningen er der udsigt ud over Marselisborg skovene, Aarhus Bugt og Mols. Alle lejligheder har østvendt altan og de 3. og 4. værelses lejligheder har desuden altan mod vest.

Foreningen kan kontaktes på følgende adresse: emiliehoj1617@gmail.com

 

Ejendommen set fra vest

Ejendommen set fra nordvest

Udsigt mod nord

Plænen øst for ejendommen

Udsigten mod øst over Marselisborgskoven, Aarhus Bugt og Mols